PCB i bygninger

Hvad er PCB?

PCB blev introduceret i slutningen af 1940'erne som et stof med mange gode tekniske egenskaber. PCB er en velegnet blødgører, smøremiddel samt kølemiddel til høje temperaturer. I elektriske komponenter er det indgået i transformatorer som bestanddel i isoleringslakken, og PCB har haft udbredt anvendelse som dielektrisk materiale i kondensatorer.


Figur 1. Det er vanskeligt at afgøre om en fuge indeholder PCB. Derfor anbefales det at udtage prøver, så man kan måle eventuelt PCB-indhold i laboratoriet.

 

I byggeriet er PCB først og fremmest anvendt som blødgører i gummiagtige fuger samt i visse malinger med særlig behov for god elasticitet. Det har også haft udbredt anvendelse som tætningsmateriale i termoruder. PCB kunne købes i ren form og tilsættes fugemasse, hvis fugerne skulle være særligt elastiske og holdbare, derudover indgik stoffet også i flerevisse af de færdige fugeblandinger.

PCB bliver forbudt

Bevidstheden om at PCB var en meget farlig stofgruppe opstod i starten af 1970'erne. Alle åbne anvendelser herunder anvendelse i byggevarer blev forbudt i Danmark i 1977. PCB er optaget i Stockholm Konventionen, der har til formål at beskytte miljøet og menneskers sundhed for persistente, organiske miljøgifte. Danmark tilsluttede sig umiddelbart konventionen i 2001 og ratificerede den efterfølgende i 2003. I 2005 blev konventionen effektueret, og den er nu gældende for hovedparten af verdens lande. Konventionen forpligter til på sigt at identificere og fjerne PCB-holdige materialer.


Figur 2. PCB eller polyklorerede bifenyler er en række kemiske forbindelser, der består af to aromatiske ringe med hver op til fem kloratomer bundet til sig.

 

De øvrige PCB'er er også meget toksiske, men har andre virkningsmekanismer. PCB ophobes i både fødekæden og kroppen med halveringstider i menneskekroppen for de enkelte PCB'er, der ligger mellem nogle måneder og 10 år.

PCB er sundhedsskadeligt

Der findes 209 forskellige PCB'er, de såkaldte kongenere, men de tekniske blandinger har i praksis bestået af langt færre. Kongenerene har forskellige toksiske effekter, der spænder over et bredt spektrum omfattende bl.a. kræft, skader på immunforsvaret samt hormonforstyrrende effekter herunder påvirkning af hjernens udvikling. Generelt har PCB'erne dog lav akut toksicitet. Tolv af PCB'erne er dioxinlignende idet de binder til dioxinreceptoren. Disse PCB'er har fået særlig opmærksomhed på grund af deres store giftighed, og fordi deres indtag i nogen grad kan lægges sammen og yderligere adderes til øvrigt indtag af dioxin. Flere af de øvrige PCB'er er også meget toksiske, men har andre virkningsmekanismer. PCB ophobes i både fødekæden og kroppen med halveringstider i menneskekroppen for de enkelte PCB'er, der ligger mellem nogle måneder og 10 år.

I bygninger er det indånding af dampe i indeluften af de flygtigste ikke-dioxinlignende PCB'er, der er særligt problematisk, derudover er eksponering via støv formentlig også forhøjet. Videngrundlaget for at vurdere giftigheden af netop disse PCB'er er langt dårligere end for både de dioxinlignende PCB'er og de tidligere sammensætninger af kommercielle blandinger. Den eksisterende viden viser dog tydeligt, at koncentrationerne i indeluften i de mest kontaminerede bygninger efter lang tids ophold kan være sundhedsskadeligt. Særligt følsomme grupper inkluderer børn og gravide, da bl.a. de hormonforstyrrende egenskaber særligt kan påvirke fostre og børn under udvikling.

PCB-netværket

Professor MSO, Lars Gunnarsen er en af hovedkræfterne bag PCB-netværket
På en række seminarer præsenteres forskningsresultaterne. Meld dig ind i PCB-netværket og få invitation til seminarerne på din e-mail.

Meld dig ind i PCB-netværket

Statens Byggeforskningsinstitut | A.C. Meyers Vænge 15 | DK - 2450 København SV | T +45 9940 2525 | sbi@sbi.aau.dk
Ean 5798000019034 | Cvr 29102384

Finansiering

Projektet er finansieret af Realdania.