Vejledninger om håndtering af PCB
Der er først kommet sikker viden om, at PCB er et problem i visse danske bygninger med rapporten "Sundhedsmæssig vurdering af PCB-holdige bygningsfuger", der udkom i 2009. Hurtigt har den nye viden resulteret i, at Dansk Asbestforening og Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg har udsendt vejledninger i, hvordan bygningsarbejdere skal håndtere PCB-holdige materialer, og Sundhedsstyrelsen har offentliggjort vejledende aktionsgrænser for indeluftens indhold af PCB. Endelig har Center for Miljø i Københavns Kommune udsendt en PCB vejledning med særligt fokus på affaldshåndteringen.
Enkelte større bygherrer har gennemgået deres bygningsbestand for eventuelle problemer med PCB. Herunder er identificeret flere daginstitutioner, skoler og kontorer samt hundredvis af boliger, hvor Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsgrænser er overskredet. Enkelte bygherrer er på den baggrund gået i gang med at afhjælpe problemerne.
PCB sætter sig på øvrige overflader
PCB afdamper langsomt fra de primære kilder og når det er dampet af, har stoffet let ved at sætte sig på de øvrige overflader. Der er erfaring for at renoveringsopgaver kompliceres betydeligt af besvær med at afgrænse de nødvendige og tilstrækkelige indgreb. Der er betydelig usikkerhed om, det er tilstrækkeligt at fjerne eller indkapsle de primære kilder, eller om det er nødvendigt at gå så vidt som at fjerne op til 2 cm af alle øvrige indvendige overflader.
Figur 1. PCB afgives fra de PCB-holdige materialer til indeluften og sætter sig på boligens øvrige overflader. Med det rette måleudstyr kan man måle PCB-indholdet i indeluften.
Det toksikologiske grundlag for at vurdere sundhedseffekterne af netop den sammensætning af PCB'er, som findes i indeluften, kan forbedres. Det er vigtigt at kunne gribe ind netop i de bygninger, hvor PCB giver sundhedsfare og samtidigt ikke at spilde ressourcer ved indgreb i ikke sundhedsfarlige bygninger.
Usikkerhed om problemets omfang
Der eksisterer ikke på nuværende tidspunkt et vidensgrundlag, der muliggør en reel vurdering af problemets omfang, og dermed er det er ikke muligt at sætte tal på, hvor mange bygninger der har aktuelle PCB-problemer. Omkring en tredjedel af Danmarks bygninger er opført i den periode, hvor der var PCB-holdige fugematerialer m.m. på markedet, men formodentlig er det kun en mindre del af disse bygninger, som har et sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima.
Behov for metoder til sanering
Der er desuden et stort behov for udvikling af metoder til sanering af PCB-holdige bygninger. De enkelte bygherrer er på nuværende tidspunkt tvunget til at gå langsomt og prøvende frem for at finde den bedste saneringsmetode. Her er der både brug for erfaringsindsamling og for udvikling og dokumentation af metoder til anvendelse under de mange forskellige konkrete anvendelser af PCB-holdige materialer, der har fundet sted i byggeriet.
